De fleste vil mene at det er et luksusproblem, og at jeg ikke har noget at klage over. Og i starten gjorde det mig måske knap så meget. Men nu er det bare ikke helt så fedt længere. Og hvad er det så lige jeg snakker om nu? Jo ser du, uanset om du får den ene eller anden slags centralstimulerende medicin følger der i de fleste tilfælde bivirkningerne nedsat appetit og vægttab med. Og det gælder også for mig. Medicinen sætter forbrændingen op og appetitten ned. I weekenden har jeg også været en lille smule småsløj med ondt i halsen, hvilket jo hellere ikke ligefrem giver en super appetit - det har sgu ærlig talt været hamrende frustrerende for det er faktisk ikke fordi jeg ikke vil spise, eller spise mere end jeg gør - her i weekenden har det desværre bare været endnu sværere end "normalt".
At jeg for snart 10 år siden stiftede bekendtskab med anoreksi, og stadig den dag i dag har forskellige "eftervirkninger" gør ikke sagen særlig meget bedre. Det kan være rimelig anstrengende i længden at blive mistænkt for at man sulter sig selv og at man er på vej tilbage mod spiseforstyrrelsen, når det i hvert fald pt ikke er tilfældet. Hov - måske du lagde mærke til det lille "pt" i sætningen før? For jeg er godt selv klar over at jeg skal passe ekstra meget på, og holde særligt øje med de små tegn. For selvom jeg ikke husker meget fra perioden hvor anoreksien var på sit højeste, så kan jeg alligevel huske hvornår det var det tog overhånden. Der er "heldigvis" flere der holder lidt øje. Når jeg bliver bedt om at remse op hvad jeg spiser i løbet af en dag kan jeg da også godt høre, at det ikke er helt nok - men jeg prøver virkelig!
Da jeg startede med medicinen vejede jeg vel cirka en 5kg mere end jeg gør nu, og allerede den gang var jeg på ingen måde overvægtig - min kære mor vil nok sige tværtimod. Og lige nu er vægten da heldigvis rimelig stabil, det må den meget gerne blive ved med at være! Lykkepiller har den modsatte bivirkning, vægtøgning, og dengang tog jeg da også 20kg på. Da jeg stoppede med lykkepillerne for 2 år siden tabte jeg mig 18kg - dengang gjorde det bare ikke noget, for 20 kg kan altså ses. Det højeste vægten har stået på er 72kg, og lad os bare sige at det gør den slet ikke længere, hvad vægten står på nu kan du måske selv regne ud. Men selvom det nok er et luksusproblem må i hvert fald pigerne kunne forstå at det er rimelig træls når ALT dit tøj efterhånden er for stort, og det er altså de færreste der har råd til at skifte hele tøjskabet ud på en gang.
Halsen har heldigvis fået det bedre, og det er af flere grunde rigtig godt. Jeg har ikke særlig meget "at stå imod med" så min krop kan ikke tåle mange dages sygdom. Men når det ellers kun er 1 gange nedsat appetit har jeg efterhånden alligevel vænnet mig til at min appetit ikke altid passer med de normale spisetider og at jeg nogen gange bare må spise, selvom jeg måske ikke altid er særlig sulten. Og så håber jeg ellers bare der går lang tid før jeg bliver ramt af den ene eller anden slags virus - 1 gange nedsat appetit er rigeligt, 2 gange nedsat appetit er sgu ret så urimeligt! Så kære appetit - det ikke mig, det er helt klart dig der er problemet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar